VIDEO: AN IVY OXFORD SKJORTEN

Vi har netop lanceret vores første Oxford skjorter. Og designet er præcis som vi synes, at en Oxford skjorte skal se ud. I denne video kan du se, hvorfor vi synes, at de er så skarpe! 

Ord: Alexander Gram 

Video: Jon Mørck

Hvis vi kunne vælge én skjorte, vi skulle iklæde os resten af livet, så er det utvivlsomt oxford skjorten med button-down kraven.

Men gang på gang oplevede vi, at det var svært at finde en oxford skjorte, som havde netop de detaljer, vi mener, at den bør have – i hvert fald hvis den skal kunne købes til en fornuftig pris. 

Derfor besluttede vi os for at lave vores egne. 

 

Hvad er der så specielt ved vores skjorter? 

Det er et godt spørgsmål, men heldigvis er svaret ret simpelt. 

For det første har vi lavet skjorterne i den bedste bomuldskvalitet, vi kunne finde.

Samtidig er skjorterne produceret hos en af de mest respekterede skjortefabrikker i Portugal. 

Vores største issue, da vi lavede skjorterne, var, at vi ville lave en, der ikke havde synlige logoer – som de fleste oxford skjorter på markedet har. 

Og så er der selvfølgelig en af de vigtigste detaljer ved oxford button down-skjorten; længden på kraven! Derfor har vi fokuseret på at ramme den perfekte længde på kraven og samtidig give den et lille rul. Det er perfekt, især når skjorten styles med et slips.  

Sidst men ikke mindst, så er vi altid enormt inspireret af Ivy League-skolerne i USA tilbage i 50'erne og 60'erne. Så vores skjorter skulle selvfølgelig have alle de essentielle Ivy League detaljer. Som knappen på bagsiden af kraven, der sikrer, at slipset bliver siddende, hvor det skal. Og locker-loopen, der gør det nemt at hænge skjorten op i omklædningsrummet (jep, nostalgisk). Og så selvfølgelig box pleaten, der gør det nemmere at bevæge sig i skjorten. 

Relevante produkter